Kompaktlaminat
En bordplade i kompaktlaminat er med sit tynde look et yderst moderne og eksklusivt produkt. Samtidig er det et materiale, der er kendetegnet ved at have alle de gode egenskaber, som kendes fra ”traditionelle” laminatbordplader. Kompaktlaminat fremstilles af harpiksimprægneret papir, som under højt tryk og varme presses sammen til en kompakt bordpladekerne. Det øverste og nederste lag af bordpladen består af farvet laminatpapir, som imprægneres med melamin, hvilket giver en meget slidstærk og en rengøringsvenlig overflade.
Pladerne kan produceres med sort kerne af alle laminater. Teknologien kalder vi for: Multikompaktlaminat. Denne løsning laves ligeledes med linoleum der limes på kernen, hvor den så i stedet hedder Multikompaktlinoleum.
Bordplader i kompaktlaminat monteres ofte på underlagslister for at opnå et ”svævende look”. Obs. max. længde underlagslister 4090 mm
Det skal du være særligt opmærksom på:
- Ved montering af bordpladen, anbefaler PFP at der monteres alu dampspærre på undersiden af bordpladen ved opvaskemaskinen, for at forhindre fugt i at trænge ind i bordpladen
- Laminat tåler kun varme på max 130° C i kort tid. Brug derfor altid varmeværn mellem bordpladen og den varme genstand.
- Misfarvninger fra overophedning kan ikke fjernes eller repareres.
- Ensfarvede laminater er glatte i overfladen. Ridser og fedtstoffer vil derfor være mere synlige.
Vedligeholdelse af Kompaktlaminat / Multikompaktlinoleum bordplader
- Daglig rengøring foretages med varmt vand og almindelig klud eller melaminsvamp.
- Ved grundig rengøring kan du benytte almindelige rengøringsmidler, men husk at tør efter med en fugtig klud. Efterlad ikke rester af rengøringsmidlet.
- Undgå skurepulver og nylonsvampe eller lign., for at undgå at matte eller ridse overfladen.
- Stærkt farvende fødevarer eller lign., kan misfarve laminaten. Tør derfor straks efter, hvis uheldet er ude.
- Hvis du har en løsning med Multikompaktlinoleum, anbefales det efter rengøring, at anvende linoleumsplejemiddel.
Se vores inspirationsbilleder af kompaktlaminat bordplader
Kompaktlaminat sortiment
(Klik på en af nedenstående produktgrupper)
OBS: Du skal være opmærksom på at alle billede og prøver af naturmaterialer eller imitationer af naturmaterialer kun er retningsgivende. Der kan således være stor forskel på det billede du ser på dette site eller den prøve der vises i butikken og det der leveres.
-
Sortiment
Udover her viste sortiment kan vi fremstille kompaktlaminatplader med sort kerne af alle 0,8 mm laminater. Denne teknologi kalder vi for "Multikompaktlaminat".
(Bemærk: Ved multikompaktlaminat er der som standard "kun" laminatdekor på bordpladens top side).
Bordplader i kompaktlaminat monteres ofte på underlagslister for at opnå et ”svævende look”. Obs. Max. længde underlagslister 4090 mm.
-
Standard Underlagslister