Skip to content
Søg

Varemodtagelse

Sådan modtager du dine bordplader korrekt og undgår tvister om eventuelle skader.

Inden du kvitterer for modtagelse

Vores kunders glæde og tilfredshed betyder meget for os. Derfor gør vi os umage, når vi vælger transportør til vores varer. Det er vigtigt for os, at du modtager dine nye bordplader rettidigt og uden skader.

Heldigvis oplever vi sjældent forsinkelser eller fragtskader, men når det sker, er der nogle særlige internationale fragtregler, du skal være opmærksom på (CMR-konventionen). For at sikre dine garantirettigheder ved eventuelle fragtskader eller mangler er det vigtigt, at du grundigt følger vores guideline for varemodtagelse.

Det beskrevne gælder ikke kun bordplader. Guiden er derfor generelt en god huskeliste ved varemodtagelse, uanset hvilket fragtselskab der leverer til dig.

Læs vejledningen inden levering

Når du modtager en bordplade fra PFP, er det en god idé at have læst monterings- og vedligeholdelsesvejledningen på forhånd. På den måde kan du tage eventuelle særlige hensyn til opbevaring inden montage og sikre, at du har de rette materialer og værktøj klar til opgaven.

Af hensyn til garantirettighederne er det vigtigt, at de foreskrevne regler for opbevaring og montage følges nøje. Du finder PFP’s monterings- og vedligeholdelsesvejledning under menupunktet Vejledninger eller ved at klikke her.

Kontrollér ved modtagelse

  • Tjek emballagen grundigt for, at den er hel, og at bordpladerne ikke er skadet.
  • Tjek antal colli (antal enheder) op mod det, der står på fragtbrevet.

Er emballagen beskadiget?

Er emballagen trykket, oprevet eller lignende, så tag et billede af den. Tjek herefter straks indholdet, mens chaufføren venter.

Kan der ikke umiddelbart konstateres skader, så skriv på fragtbrevet, at du modtager varen med forbehold for skader. Beskriv herefter meget detaljeret, hvad du har iagttaget. (Eksempel: Højre hjørne af emballagen er trykket, og der er en oprift af emballagen midt på pladen.)

Er bordpladen skadet?

  • Synlig skade ved levering: Afvis modtagelsen, og skriv på fragtbrevet, hvorfor du afviser at modtage pladen.
  • Skade, der ikke er synlig ved levering: Anmeldes straks og senest inden for 5 dage – altid inden bordpladen forlader leveringsadressen, og inden montering påbegyndes.

Husk

Skriv hellere for meget end for lidt på fragtbrevet, og tag gerne mange billeder som dokumentation.

Når du uden forbehold har kvitteret for modtagelse af en vare, har du samtidig – jf. CMR-loven og NSAB 2000 – afgivet en juridisk bindende kvittering for, at varen er intakt.

Nyttige links

CMR lovgivning

Download

Nordisk Speditørforbunds almindelige bestemmelser

Download